Kvik Menu
spacer20px.jpg
Klik for at læse Løvel Netop Nu
Klik for Debatforum
Klik for Nyhedsbrev
Klik for at se arkivet
Klik for at se galleriet
Klik for at se kalenderen
Klik her

Seneste nyheder fra Løvel og omegn

Storkene er landet

storkenˍiˍlovel.jpg

Løvel gør sit for at leve op til at være Danmarks fertilitetslandsby nr. 1, det skal ingen være tvivl om.

Lørdag eftermiddag havde Løvel- og Omegns Borgerforening sammen med arbejdsgruppen ”Velkommen til Løvel” inviteret alle løvelborgere og pressen til en lille ceremoni for at fejre de mødre, der har haft besøg af storken i 2007.

Stedet var volden ved Havrisvej, hvor der langs volden er placeret 8 storke i træ, som symbol på de årgang - 2007 fødte børn i Løvel. Formanden for LOBF, Preben Thure bød velkommen til alle og særligt til de 5 mødre, der havde mulighed for at deltage i dagens arrangement. Hver familie modtog en buket blomster for deres synlige indsats.

Tilfældigt eller ej, så kunne de 5 mødre alle præsentere pige-børn. De stolte mødre på billedet er fra venstre – Anitta Jensen, Møllevej 8, Maibritt H. Nielsen, Næstegårdvænget 17, Henriette Bech, Kornvænget 1B, Helle Lautrup, Løvelbrovej 8 og Christel A. Jensen, Kistrupvej 13. (Fædrene er ikke nævnt, da ikke alle havde mulighed for at være med i arrangementet)

Den vakse tilskuer kunne samtidig iagttage en rigtig storkerede (inkl. en stork), der er placeret tæt op ad volden. Denne storkerede er lavet efter alle kunstens regler, og hunstorken i reden venter kun på en stork af hankøn.

Efter præsentationen af storkene var alle deltagere inviteret til kaffe og kage og overraskelser i Slugten. Ved den lejlighed kunne tovholder Karin Kallestrup fra ”Velkommen til Løvel”- gruppen offentliggøre en konkurrence. Der vil blive udloddet præmier til de 3 første forældrepar, der får barn i 2008. Præmierne er henholdsvis en barneautostol fra UJS Biler, en barnecykel fra Rolsted Cykler og et børnemøbel fra BP Handel.

Indlagt i arrangementet var samtidig præsentation af Friluftliv’s kommende projekter i Slugten. De fremmødte deltagere blev også vidner til 1. spadestik til nyt aktivitets/toiletbygning. Læs mere om
denne særlige del af arrangementet under nyheder.

En stor tak for støtte til arrangementet skal lyde til Løvel Tømrer- og Snedkerfirma, Løvel Smede- og Maskinværksted og Merko.

Alle ved at storken er en sjælden fugl, som kræver optimale rammer for at slå sig ned. Disse rammer har vi i Løvel og omegn, hvilket de mange fødte børn og kommende fødsler bekræfter.

 
Løvel kalenderen
September 2010 Oktober 2010
Ma Ti On To Fr
1 2 3 4 5
6 7 8 9 10 11 12
13 14 15 16 17 18 19
20 21 22 23 24 25 26
27 28 29 30
Tilføj ny begivenhed Tilføj ny begivenhed
Snarlige begivenheder
Se hele kalenderen
Tilføj begivenhed (Kræver Java)
Tilmeld vort nyhedsbrev
Navn:
Email: