Her finder du oplysninger om Løvel og omegns geografi, zoologi og historie.

Det er tanken, at du engang får også muligheden for at klikke dig gennem en digital billed- og filmserie, taget fra de mærkede udsigtspunkter, der er angivet på det kort, der med tiden vil være at finde her på siden. (Dette arbejder vi på). På denne måde kan du hurtigt og bekvemt sidde tørskoet inde og konstatere, at Løvel og omegn er overordentlig smuk og rig på varierende natur. Her vil du kunne følge årets gang i udtryksfulde billeder. Vi håber på og er næsten helt sikre på, at alene disse billeder vil animere dig og din evt. familie til at komme ud og bruge og nyde naturen. Den er lige udenfor, det er sundt og det er gratis, og der er nok af den!

Billed- og video serierne vil vise følgende:

 Byen fra toppen af Gillebakken, hævet, 360o panorering
 Motorbane og omgivelser
 Udsigt udover Skals Å dalen og mod Bjerregrav fra den gamle Hærvej ved Løvelbro
 Parti fra Pederstrup Kirke – Skals Å dalen med Hersom på den anden side og Rødsø
 Udsigt fra Rødsøs sydlige ende – udsigt mod Vammen
 Parti fra Sødal – et tidligere herresæde mellem Løvel og Rødding
 Hævet udsigt fra sogneskellet mellem Løvel, Rødding og Pederstrup
 Parti fra Kistrup
 Parti fra Hauris – Skals Å dalen – Danmarks bredeste ådal

Samt eventuelt:

 Videofilmklip fra bil – fra alle 7 større indfaldsveje mod Løvel
 Luftfotos

LØVEL OG OMEGN – GEOGRAFI

Løvel ligger 10 km. nordnordøst for 0-stenen på Nytorv i Viborgs bymidte. Den tidligere hovedvej A 13 gik indtil slutningen af 50’erne igennem byen. Nu kløver den sig gennem det kuperede landskab ud mod Skals Ådalen lige vest for byen. 3 store broer sikrer problemfri adgang til de naturskønne områder, der bl.a. rummer motorbanen ”Løvelbanen” med det tidligere lands- og verdenskendte ”Bededags-løb” samt dambrug. Netop side dalene til Skals Ådalen udgør, med deres bakkede og varierede løv og granskovs bevoksning, iblandet juletræsvækst og alm. jordbrug, et fantastisk dejligt, rekreativt og færdselssikkert område, som er meget velegnet til leg, løbe- og traveture – også for de mindste. Der er stort set ikke trafik på vejene til de få ejendomme i området.

Fra nogle af de høje punkter er der et dejligt udsyn over ådalen. Ude mod vest ses den højtbeliggende og tronende Vorde kirke, ligesom Hjarbæk fjord kan skimtes. Helt op i byen rækker ”Drøwten” – den gamle drivvej til bygårdenes kreaturer, når de skulle ud og hjem fra sommerens græsning i engene. I Drøwten findes i dag lege- og tumleplads for børn, samt når vejret giver mulighed – kælkebakke. Her har byen de sidste mange år tillige fejret Skt. Hans aften med bål og godt samvær.

Løvel kan skrive sin historier langt tilbage. Der er fundet rester af stenalder bopladser både vest for Gillebakken såvel som hvor det østlige Kløvermarken og Rødkløvervej ligger i dag.  Kirken daterer sig tilbage til 1100 tallet. Man mener, at Løvel har fået sit navn efter det gamle ord for vand ’Løw’. Nordøst for Løvel lå der i gamle dage en vandfyldt dal – Løwdal (Var det mon det vi kender som Langmosen i dag – eller endnu længere mod nordøst?) Man mener at det så har udviklet sig over Løwel til nutidens Løvel. En anden version er også set, nemlig en udvikling fra det tyske ord for vand ’Leu’, som så skulle have videreudviklet sig over Leufel el. Leufeul til Løvel som vi kender det i dag. Om det er den ene eller den anden version der er korrekt vides ikke, men det i hvert tilfælde sandt, at der både inde i byen såvel som nord og især syd derfor, har været – og til dels stadig findes - et meget stort antal små søer/vådområder samt højmoser der passer fint til tesen med vand. Mange af disse søer/vådområder er efterhånden drænet væk i forbindelse med landbrugsdrift og byens udvidelse, eller er fyldt op grundet nutidens intensive driftsformer.

De omkringliggende by-/landsamfund hedder Løvelbro (mod nord og med uret) Pederstrup, Vrå, Sødal, Løvel Søndermark, Kistrup, Hauris, Åstrup. Sammen med Løvel rummer området ca. 1000 beboere. I Pederstrup finder du den mindste af Rødding-Løvel-Pederstrup sogns gamle kirker. Den har intet tårn. Her finder du også områdets største sø – RØDSØ – grænsende op til Vammen sogn. Du går ikke forgæves, hvis du ønsker en god naturoplevelse – eksempelvis langs søen mellem Pederstrup og Vrå (Amdal).

I Løvelbro har der i århundreder været bro over Skals å – adgangsvejen fra det midtjyske Viborg til Kimbrenes Himmerland. Her gik den nordjyske del af Hærvejen. Du finder stadig spor af den gamle bro fra kong Erik Plovpennings tid (1241 - 1250) lige vest for den nuværende bro, der fører rute 13 videre mod Aalborg. En nærtliggende, tidligere købmandsgård, er i dag omdannet til et godt og velbesøgt spisested. Er du f.eks. til ål med stuvede kartofler eller stegt flæsk med persillesovs, så er bistroen ’stedet’.

Den dag i dag er det stadig tydeligt at se, hvordan Løvels gårde lå samlet inde i byen, og hvordan deres marker strakte sig langt ud adskilt af diger. Området er stadig præget af landbrugsdrift. I dag er markerne fordelt på langt færre brug og ”stats landbrugene”, som blev udstykket og opført med statsgaranterede lån i 50’erne, er nu for fleres vedkommende omdannet til landejendomme uden jord eller til fritidslandbrug.

At vore forfædre har færdedes her længe før os, vidner fundet af en stenkistegrav fra ældre romersk jernalder os om. Stedet ligger lidt fra alfarvej, men kan udmærket findes 3-400 meter nordøst for Løvel Mølle. (Se krydset på kortet)

LØVEL OG OMEGN – HISTORIE

Som nævnt rækker Løvels historie langt tilbage. Vi skal dog langt op i årene, før de første oplysninger om selve byen findes. Fra omkring 1640 findes der optegnelser om Løvel, hvori berettes at byen består af 9 gårde og 4 smågårde, foruden kirke n, præstens anneksgård og et boelssted. Dengang var næsten alle fæstere under herregården Sødal, hvorfra de samlet købte sig fra i 1824 og blev selvejere. I 1849, under 3-års krigen, blev Løvel valgsted for Viborg amts 5. valgkreds (Løvelkredsen). Det var den så indtil kommunalreformen i 1970. Mindelunden i Løvel er rejst af bl.a. Venstre til minde herom. Egnen har i en lang årrække været en af partiet Venstres sikre højborge. Her kom mennesker rejsende langvejs fra for at afgive deres stemme til landstingsvalg. Mindelunden, som nu ligger hvor byens første skole lå, viser med alle sine sten kredsens store udstrækning og hædrer samtidig sine folketingsmænd, hvoraf Gustav Holmberg er den sidst valgte.

At bølgerne under politiske møder også kunne gå højt i 1800 tallet, beviser følgende. Efter et politisk møde i forsamlingshuset var sindene kommet i kog. 2 unge fra Løvel protesterede mod tilstandene og reagerede herpå. Den 14. maj 1885, om natten, skaffede de sig adgang til forsamlingshuset, hvor de huggede hovedet af en buste af kong Christian den Niende. De efterlod en lille vimpel med kong Frederik den Syvendes valgsprog: Folkets kærlighed, min styrke. Historien blev landskendt og på grund af trævler fra Kresten Kvornings flængede trøje, blev han og Kirsten Simonsen, som var de skyldige, hurtigt fundet. De blev begge idømt fængsel for majestætsfornærmelse. Da straffen var udstået, fik de en festlig modtagelse i Løvel. ”Pigen fra Løvel”, som Kirsten Simonsen efterhånden var blevet kendt som, fik her overrakt et ur med kong Frederik den Syvendes portræt indgraveret bagpå.

På den velholdte kirkegård viser gravsten også en del af historien. Således var den tidligere smed H.P. Hansen, indflyttet fra Sønderjylland og skænker af kirkegårdens låge, deltager i første verdenskrig – tvunget, som bosiddende i Sønderborg - på tysk side. Der er også andre gravpladser der hædrer og minder os om danske veteraners bedrifter. Sten og gravpladser til minde om Veteraner fra krigene i 1848-50, 1864 samt sidste verdenskrig, hvor lokale modstandsfolk deltog aktivt i frihedskampen og blev henrettet eller kom af dage i forbindelse dermed, findes stadig.

Den tidligere omtalte ”Løvelbane” huskes stadig af mange langvejs fra, som værende stedet hvor den navnkundige speedway kører Ole Olsen tog banelicens om formiddagen og vandt danmarksmesterskabet om eftermiddagen. I mange år emmede bakkerne omkring banen af bededagsløbenes larm og af osen af forbrændt æter og benzin, iblandet støv og musik fra højtalerne. I de gyldne dage trak disse Bededagsløb helt op til 16.000 tilskuere, Her kørte alle de kendte kørere såsom Ivan Mauger, Ole Olsen, Jan O. Pedersen, Erik Gundersen og Hans Nielsen.
I dag køres der udelukkende Rally Cross og Folkeræs med biler samt Gokart løb, og banen er flittigt brugt.

Løvel indgår også i det nærtliggende bispesæde, Viborgs historie. Således har en lokal gårdmand fra Åstrup-Løvel haft indflydelse på skolehistorien i Viborg. Han skænkede nemlig grunden til Viborg første Latinskole